2007

Agora 1

The Elgin Marbles

af Peter Jensen

Denne højaktuelle artikel sætter fokus på problemet om repatriering af kulturskatte. I artiklen diskuteres historien og stridsspørgsmålene omkring Parthenon skulpturerne på The British Museum (de såkaldte Elgin Marbles) og deres fremtid.

 

Mosaikkerne i Pella

af Christina Fauerskov Pedersen

Mosaikkerne i det makedonske riges nye hovedstad Pella regnes for højdepunktet inden for rullestensmosaikker. I denne artikel undersøges fire af disse for en forståelse af kunstnernes arbejde med de meget detaljerede mosaikker, der kommer så tæt på det monumentale maleri, som materialet tillader.

 

Juvenals niende satire: en gigolos mareridt

af Ole Thomsen

Gå ikke glip af denne oversættelse, der på moderne dansk gengiver Juvenal i topform. Med en beskrivelse af satirens genremæssige karakteristika. Oversættelsen er et uddrag fra Ole Thomsens kommende romerske litteraturhistorie “Veje til Rom”, der som en del af den litteraturhistoriske gennemgang præsenterer et væld af teksteksempler i nyoversættelse.

 

En studie i Juvenals satiriske karaktertegning

af Bo Larsen

I denne artikel zoomer Bo Larsen ind på Juvenals niende satire. Juvenals karaktertegning belyses gennem en behandling af satirens virkemidler. Ironi bliver her satirens karakter, og karaktertegning bliver her til karikatur.

 

Xenophon: Om Ridekunsten

af Rasmus Gottschalck

Rasmus Gottschalck giver en indsigtsfuld introduktion til Xenophons detaljerige monografi omhandlende ridekunsten i den antikke verden.
”Ingenting udover det rimelige er behageligt, hverken for en hest eller et menneske” (Xen.Eq. 10.14)


Agora 2

Kunst og social identitet i Senantikken

af Niels Hannestad, Birte Poulsen, Stine Birk Toft og Troels Myrup Kristensen

Et nyt forskningsprojekt ved Aarhus Universitet vil kaste lys over senantikkens kulturelle og sociale fænomener.

 

Euripides på film – Nogle kommentarer til Pier Paolo Pasolinis Medea

af Anne Mette Borcher Hansen

Den italienske instruktør Pier Paolo Pasolini filmatiserede i 1969 Euripides’ tragedie Medea med den græske operadiva Maria Callas i hovedrollen. Det kom der en meget speciel og tankevækkende film med en stærkt ideologisk agenda ud af.

 

Dueslaget – Et moderne epos

af Lene Carlskov og Lone Amtoft

Dueslaget er en fortælling om de eventuelle følger af en guddommelig indblanding i vore dages turistkultur. En nutidig parodi på Illiaden.

 

Horatius Epistula de arte poetica

af Søren Sørensen

Denne behandling af Horats poetik indeholder den latinske tekst, Epistula de arte poetica, dansk oversættelse på hexametervers, Et Brev om Digtekunsten og en kort sproglig kommentar til de 476 vers.

 

Uruk og Ai Khanoum i hellenistisk tid

af Sidsel Maria Westh-Hansen

Sidsel Maria Westh-Hansen giver her en kort introduktion til hendes nyligt bedømte speciale om den antikke globaliserings indvirkning på byerne Uruk og Ai Khanoum.

 

www.antikken.nu

Omtale af en ny hjemmeside, der særligt henvender sig til unge med interesse i de klassiske fag.

 

Hvor myto-logisk forslag til mytelaesninger 5 – Hvorfor er de piger så sørens kyske?

af Chresteria Neutzsky-Wulff

Med denne artikel genoptager Chresteria Neutzsky-Wulff sin serie om centrale mytologiske temaer og kommer med forslag til myte-læsninger. Kyskhed er et gennemgående, men også temmelig misforstået begreb. I artiklen fremstilles det som et grundvilkår i omgangen med det gudommelige, idet der perspektiveres til det kristne klostervæsen.

Rul til toppen

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.