2014

Agora 14

Om ægtemænd og fædre
af Lene Carlskov

Selvom det er et emne, som de fleste kan relatere til, er det kun sjældent, at historiebøgerne kommer ind på, hvordan relationerne var mellem medlemmerne i den antikke græske eller romerske familie. Når de endelig gør, fokuseres der som regel på familieoverhovedets overlegne juridiske stilling i forhold til både børn og ægtefælle, fordi man traditionelt især har brugt lovtekster til kilder, men kan den antikke litteratur give os et mere nuanceret syn på sagen?

 

af Camilla Bjerre Johansen

Artiklen omhandler Odysseus portrættet fundet i grotten ved Sperlonga. I artiklen perspektiveres portrættet til Laokoön-gruppen. For derefter at indplacere portrættet i den stilistiske udvikling, dette gøres ud fra en diskussion af de forskellige forskeres teorier omkring Sperlonga skulpturernes datering.

 

af Anne Ditte Koustrup Høj
Hvordan forstår vi antikken på baggrund af en antik vase, der bliver solgt på auktion for $422,500? I denne artikel analyseres det hvordan forskellige teoretiske og metodologiske tilgange til antikke vaser påvirker vores forståelse af antikken. Disse tilgange ses reflekteret i kunstmarkedet og derfor analyseres udvalgte samlinger, som indeholder antikke vaser. Til denne analyse inddrages samlinger fra personligheder, som Winkelman, Hamilton, Beazley m.fl. Analysen sættes i relation til en nutidig diskurs, hvor postprocessualisterne Vickers og Gill, som udtryk for det postmoderne episteme, sætter vores forståelse af antikken og kunstmarkedets påvirkning af dette til forhandling.

 

af Ditte Løkkegaard
Kong Attalos I af Pergamon opstillede et sejrsmonument i anden halvdel af det 3 årh. f.v.t. Det var et monument over hans sejr over de galliske stammer, der hærgede i Lilleasien. De originale bronzer fra monumentet er gået tabt, men i denne artikel rekonstrueres monumentet på baggrund af de romerske marmorkopier. Igennem en analyse af blandt andet de stilistiske detaljer, skulpturernes kompositioner og ikonografi diskuteres forskellige rekonstruktioner.

 

af Tidsskriftet SFINX
I denne artikel fortælles om historien bag tidsskriftet SFINX, om deres hidtidige arbejde, nye tiltag og fremtidige projekter.

 

af Lise Lynge Dahlgaard
I denne synopsis præsenteres privathuse i den græske verden med et fokus på Priene. Husene undersøges ved brug af arkæologiske og skriftlige kilder for at give et indblik i sociokulturelle samt politiske udviklinger i de græske samfund.

 

af Kirstine Pedersen
I Hierapolis i Lilleasien er der på en af byens nekropoler fundet en monumental podiumsgrav, Den smukke grav, som indeholdt en sarkofag med dekoration, der refererer til hellenistiske herskere. Med denne grav som udgangspunkt ses der nærmere på monumentale graves funktion og betydning i samfundet i det romerske Lilleasien.

 

Mette Arenfeldt Christensen og Daniel Beurze Damgaard er nu færdiguddannede klassiske arkæologer. Her bringer vi deres specialeresumeer, som tager os til Karystos i Grækenland, hvor Mette studerer knoglerne fra en nekropol set i lyset af social og politisk udvikling i området, og til det senantikke Ostia, hvor Daniel analyserer marmortagsten og urban udvikling.


 

Agora 15

Titusbuen og den romerske triumf

af Charlotte Bach Hove
Denne artikel er en spændende beretning om ikke kun Titusbuen i Rom, men også om den romerske triumf. Hvordan Rom ændredes under Vespasian og dennes sønner er det centrale tema. Her er der især fokus på de måder hvorpå Vespasian legitimerede sit kejserembede og fremkaldte stabilitet i Rom – i hvert fald for en tid.

 

af Ditte Maria D. Hiort
I denne artikel arbejdes der med et udvalg af stelerne fra Moziastophet. Stelerne er en del af, en af de største fund af fønikisk materiale i det vestlige middelhavsområde. Forfatterens valg af steler repræsenterer de forskellige typer af steler fundet på Mozia. Ud fra disse, undersøger hun, hvilke type steler der er fundet på topheten, samt deres fønikiske ikonografi, og hvad stelerne kan fortælle om deres religion.

 

af Maren Rohde Pihlkjær
Litteraturteorien har udviklet sig meget i de godt to tusinde år, der er gået, siden Horats skrev sin Ars Poetica, men spørgsmålet er, om man overhovedet kan forsvare at benytte en nyere tids teorier, når man skal analysere en antik tekst? I denne artikel gennemføres en narratologisk analyse af Ovids gendigtning af myten om Orfeus og Eurydike i et forsøg på at opklare, om denne moderne teori har relevans for den klassiske filolog.

 

af Sara Ringsborg
Igennem en ikonografisk analyse af materiale fra Athenakulten på Athens Akropolis og Artemiskulten i Brauron diskuteres i denne artikel det socialhistoriske emne, barndommen i antikken. Emnet har tidligere været marginaliseret i forskningen, men denne artikel sætter fokus på barndommen i Attika, hvor unge piger deltog i den religiøse sfære, som Arrephoroi i Athen og Arktoi i Brauron.

Rul til toppen

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.